Ring OpFind Os

Nye regler om digital kommunikation i boliglejeforhold pr. 1. januar 2018

Nye regler om digital kommunikation i boliglejeforhold pr. 1. januar 2018

Folketinget har netop ændret lejelovenes regler for at forbedre mulighederne for at anvende digital kommunikation i private og almene boliglejeforhold.


Fra dem 1. januar 2018 ændres udgangspunktet i boliglejeforhold for anvendelse af digital kommunikation. Efter de tidligere regler, var det et krav, at parterne have en forudgående aftale om digital kommunikation ved krav om skriftlighed. Med ændringen bliver digital kommunikation valgfrit for parterne. Enhver af parterne i lejeforholdet kan dog forlange at blive fritaget fra digital kommunikation. De nye regler giver samtidig bedre mulighed for digital gennemførelse af ind- og fraflytningssyn samt tilbudspligt.

Overordnet om de nye digitale regler for kommunikation:

  • Hvor lejer eller udlejer i boliglejelovene har pligt til at give skriftligt underretning, er der nu frit balg mellem digital kommunikation og almindelig post. Der er dog visse undtagelser.
  • Der er ikke pligt til kun at anvende én bestemt underretningsform.
  • Opsigelse, ophævelse fra udlejers side samt påkrav efter lejerens betalingsmisligholdelse kan ikke afgives med digital kommunikation. Dette kan heller ikke aftales mellem parterne.
  • Reglerne for fritagelse for digital post (E-boks) overføres til boliglejelovene. Er en part således fritaget fra at modtage post via E-boks gælder det samme for digital kommunikation i lejeforholdet.
  • Både lejer og udlejer kan med 1 måneds varsel til den 1. i en måned, der ikke er en helligdag forlange, at der ikke skal kommunikeres digitalt.
  • De uklare regler for gennemførelse af ind- og fraflytningssyn præciseres. Det slås fast, at udlejer kan udlevere rapporten digitalt, og at lejer samtidig kan kvittere for modtagelse digitalt.
  • Lejelovens regler om gennemførelse af tilbudspligt ændres, så det præciseres, at udlejer kan gennemføre denne ved at gøre oplysningerne tilgængelige på en digital platform.

AS-PROFIL


Såfremt du har spørgsmål til reglerne for kommunikation i lejeforhold kan advokat Allan Stohn kontaktes på as@stohn.dk.


 

 

Ovenstående er ikke juridisk rådgivning, og Stohn Advokatfirma indestår ikke for, at indholdet af ovenstående er korrekt. Stohn Advokatfirma har med ovenstående ikke påtaget sig ansvar af nogen art som konsekvens af en læsers benyttelse af ovenstående som grundlag for beslutninger eller overvejelser.