Er du vores nye advokat med speciale i fast ejendom?

Stohn & Partnere Advokatfirma søger en advokat til snarlig ansættelse.

Det tilbyder vi
Vores virksomhed er orienteret mod erhvervslivet, primært inden for fast ejendom, herunder særligt erhvervs- og boliglejeret. Vi er ambitiøse både fagligt og teknologisk.

Du bliver en del af et uformelt miljø med mulighed for frokostordning, hjemmearbejdsplads, fri telefon og internet, betalt offentlig transport, eget kontor og adgang til sekretær samt stud.jur. Lønnen vil være resultatorienteret efter nærmere aftale.

Dine opgaver hos os
En af kontoret mangeårige partnere skal på pension, og der vil derfor være mulighed for tildeling af en betydelig sagsportefølje. Vores hovedfokus er fast ejendom, herunder erhvervs- og boliglejeret, entrepriseret samt køb og salg af fast ejendom. Der vil også være opgaver inden for andre retsområder, som du forventes at kunne behandle. Du vil skulle behandle egne sager selvstændigt, her-under føre retssager.

Det forventer vi af dig
Du har fungeret mindst 2-3 år som advokat, har et højt fagligt niveau og en stærk kommerciel tæft. Du har en solid erfaring med behandling af sager inden for fast ejendom og en rimelig proceserfaring. Derudover skal du være fortrolig med IT.

Sådan søger du
Send din ansøgning med CV, eventuelle anbefalinger og uddannelsesbeviser, herunder karakterudskrift fra Universitetet til advokat Allan Stohn på This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it. senest den 25. marts 2016.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte advokat Allan Stohn direkte på telefon 42 53 55 55.

Ansættelsessamtaler vil blive holdt løbende.

Hent stillingsopslaget i PDF her.